
Integreret Storytelling 2.0:
Fremtidens fortælling i teori og praksis

Kom med til den første danske Masterclass og Workshop i Integreret Storytelling 2.0 på ARoS i Aarhus med forfatteren bag Integrated Storytelling by Design, Klaus Sommer Paulsen.
Torsdag 13. august 2026 kl. 9:00-17:00 på ARoS i Aarhus

En levende fortælling i en verden i forandring
I en verden i konstant forandring er jeres historie mere end en statisk kernefortælling. Det er en levende fortælling, der hele tiden udvikler sig i samspillet med jeres kunder og omverdenen. AdventureLAB præsenterer nu for første gang på dansk og i Danmark en samlet masterclass og workshop baseret på de helt nye principper fra Integrated Storytelling by Design, 2nd Edition.
Integreret Storytelling
Storytelling udvikler sig hele tiden, og det samme gælder for dem, der anvender de gode fortællinger strategisk og kreativt. Integreret Storytelling er skridtet videre, der binder fortælling og oplevelse sammen i universer, hvor publikum – kunder, gæster og medarbejdere – er i centrum. Det sker med en dyb forankring i virksomheden og på tværs af de platforme og steder, hvor mødet med publikum finder sted.
Første danske Masterclass og Workshop
AdventureLAB har længe arbejdet med at facilitere og lede læringsprocesser baseret på de bagvedliggende principper, og stifteren, Klaus Sommer Paulsen, har skrevet den definitive bog Integrated Storytelling by Design: Concepts, Principles and Methods for New Narrative Dimensions. Bogen er udgivet internationalt på både engelsk og kinesisk af det anerkendte forlag Taylor & Francis. 2. udgave udkommer den 29. juni, og i den forbindelse afholder vi en kombineret Masterclass og Workshop på ARoS i Aarhus den 13. august. Vi har givet dagen titlen Integreret Storytelling 2.0: Fremtidens fortælling i teori og praksis.
Formiddag: MasterClass med fokus på nye formater, publikumsroller og AI
Dagen består af en Masterclass og en efterfølgende Workshop, der begge bygger på de principper og metoder, som er samlet i bogen. Denne dag bliver dermed første gang, de opdaterede principper og modeller præsenteres og aktiveres ved et forløb i Danmark.
Om formiddagen går vi i dybden med begreber som publikums nye rolle, nye narrative formater, og hvordan oplevelse og fortælling smelter sammen – samt hvordan arbejdet med begge dele kan styrkes eller svækkes, når kunstig intelligens kommer ind i billedet. Der vil være dialog og små øvelser undervejs, mens vi udforsker, hvordan man kan tage skridtet videre fra den traditionelle fortælling til noget, der leves af det interne publikum – jeres eget hold – og skaber en stærkere forbindelse til det eksterne publikum – kunder, gæster og andre interessenter.
Eftermiddag: Workshop med praktisk anvendelse og konkrete værktøjer
Efter frokost og en guidet kunstpause i As Seen Below – The Dome går vi endnu dybere ind i den praktiske anvendelse af Integreret Storytelling. Vi tager udgangspunkt i deltagernes egne muligheder og udfordringer, og det er muligt at medtage sit eget projekt som fokus i workshoppen. Vi har tidligere oplevet, at virksomheder netop derfor har valgt at sende flere deltagere af sted sammen.
Formålet med eftermiddagen er, at deltagerne får afprøvet de vigtigste værktøjer, så de kan fortsætte arbejdet allerede dagen efter. Som materiale får alle deltagere den nye version af Integrated Storytelling by Design med hjem. Sammen med bogen følger også en billet til verdens første VR-musical, Castle Gillian, der er bygget op omkring principperne i den første udgave af bogen og optræder som case i den nye udgave.
Underviser og facilitator med lokale rødder og international erfaring
Integreret Storytelling by Design 2.0: Fremtidens fortælling i praksis afholdes af bogens forfatter, Klaus Sommer Paulsen. Han er en rutineret underviser, facilitator og foredragsholder, der har arbejdet med udvikling og anvendelse af metoderne herhjemme og i udlandet for organisationer som LEGO, Tivoli, Universal Creative og Walt Disney Imagineering. Deltagerne får dermed indsigt i de samme værktøjer, som nogle af verdens førende brands bruger til at skabe fortællinger, der kan mærkes på bundlinjen. Klaus har desuden udviklet og afholdt kurser for alt fra vækstprogrammer og private virksomheder til uddannelsesinstitutioner på både PBA- og MBA-niveau. Principperne er praktisk anvendelige for alle typer virksomheder, hvor oplevelsen og fortællingen er afgørende – uanset om jeres fokus er produktion, service, oplevelsesøkonomi, B2B eller B2C.
En global metode i en lokal kontekst
Dette forløb bygger videre på en lang række tidligere Masterclasses og Workshops i Europa, England og Asien. I 2026 ruller de opdaterede metoder ud globalt i blandt andet Canada, Afrika og Asien. Her får du muligheden for at mestre dem først i en lokal, dansk kontekst.
Udbytte
I får en unik forståelse for de discipliner, der driver moderne storytelling og oplevelsesdesign. I går ikke blot hjem med inspiration, men med konkrete værktøjer til at aktivere en velintegreret kombination af jeres levende fortælling og oplevelsen af jeres brand, der er autentisk og nærværende både nu og i fremtiden.
Begreber og metoder
Som en del af Integreret Storytelling 2.0: Fremtidens fortælling i teori og praksis vil du blandt andet få indsigt i:
Det strategiske fundament
-
Kreativ strategi: Sæt den rette retning for både fortælling og oplevelse.
-
Den gode fortælling og den gode oplevelse: Greb til at finde eller skabe kernen i jeres budskab.
-
StoryVerse: Hvordan man skaber og navigerer i fortællingernes univers.
Oplevelsesdesign og narrativ struktur
-
Tematiserede og brandede oplevelser: Når den abstrakte fortælling bliver til en konkret oplevelse.
-
Oplevelsesnarrativ: Ét af oplevelsesdesignerens stærkeste tværfaglige værktøjer.
-
Story Sphere: En unik narrativ model til udvikling af immersive (omsluttende) oplevelser.
-
Modulære fortællinger: Arbejdet med mikrofortællinger i strategiske kombinationer.
Publikum og interaktion
-
Publikumsrejse: Når kunder og gæster skal have mere end blot varer med hjem.
-
Publikumsindflydelse: Strategisk anvendelse af publikums forskellige grader af indflydelse.
-
Story Retelling: Kunsten at bevæge sig fra den første fortælling til publikums genfortælling.
Anvendelse og værktøjer
-
Mapping: Metoder til kortlægning af tematiserede og brandede oplevelser.
-
AI Storytelling: Muligheder og faldgruber ved brug af kunstig intelligens.
Integrated Storytelling by Design: Concepts, Principles and Methods for New Narrative Dimensions 2nd Edition
af Klaus Sommer Paulsen
386 sider med 59 illustrationer
Routledge / Taylor & Francis Group
ISBN 9781041039860
Udgivelsesdato: 29. juni 2026
Om Integrated Storytelling by Design, 2. udgave
Dette er den grundigt reviderede anden udgave af det banebrydende værk, der blev udgivet globalt af Taylor & Francis i 2021. Bogen ruster læseren med de nyeste kompetencer til at skabe stærke koncepter for interaktive, digitale og hybride fortællinger samt oplevelser på tværs af platforme og fysiske steder.
Læserne får en omfattende værktøjskasse til at designe publikumscentrerede, modulære historieoplevelser, der både benytter og rækker ud over nuværende discipliner og teknologier. Bogen forener teori med praksis og præsenterer både etablerede og nyudviklede modeller for oplevelsesdesign samt strategier til at skabe balance mellem fortælling, design og innovation. Denne nye udgave er opdateret med friske casestudier – hvoraf flere er baseret på principperne og modellerne fra den første udgave – samt praktiske øvelser. Den udforsker udviklingen inden for storytelling og temabaserede oplevelser og gør dermed skabere i stand til at forme fremtidens immersive fortællinger.
Bogen er ideel for kreative fagfolk, studerende og undervisere inden for storytelling, oplevelsesdesign, marketing og temabaserede attraktioner. Den er skræddersyet til dem, der ønsker at drive innovation inden for brandede oplevelser, kulturarv, spildesign og virtuelle verdener. Uanset om du er erfaren eller nybegynder, giver denne bog dig den nødvendige indsigt til at løfte dit håndværk som storyteller og oplevelsesdesigner. Ved køb af bogen gives der desuden eksklusiv og gratis adgang til verdens første VR-musical, Castle Gillian.
Bogen understøttes yderligere af hjemmesiden IntegratedStorytellingByDesign.com, som indeholder supplerende cases, litteratur og ressourcer. Her får læserne adgang til ekstramateriale, øvelser og opdateringer, der kan styrke deres arbejdsprocesser yderligere.
Dato: Torsdag 13. august 2026
Tid: 9:00 - 17:00
Tilmeldingsfrist: 13. juli 2026
Format: Kombineret Masterclass og Workshop
Sprog: Dansk
Varighed: 8 timer inklusive frokost og kunstpause
Deltagerantal: Begrænset til 20 personer for at sikre maksimalt udbytte.
Pris: DKK 8.450 ekskl. moms (inkl. forplejning).
Inkluderet
- Integrated Storytelling 2.0 Masterclass og WorkShop
- Bogen "Integrated Storytelling by Design", 2. udgave
- Adgang til verdens første VR musical "Castle Gillian"
- Kunstpause: Farveskift i As Seen Below inkl. introduktion af formidlingsassistent
- Morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe og forfriskninger
- Adgang til ARoS indtil kl. 20:00
- Online adgang til præsentationsmateriale efterfølgende
Deltagerprofil
Dagen er designet til dig, der arbejder professionelt med krydsfeltet mellem strategi, fortælling og oplevelse. Vi henvender os eksempelvis til:
- Ejerledere, strateger og beslutningstagere, der vil bruge fortællingen som strategisk motor for forretningen og organisationskulturen.
- Konceptudviklere og kreative, som vil skabe sammenhængende universer, hvor historie og brugeroplevelse smelter sammen til én enhed.
- Marketing- og produktionsledere, der har brug for et solidt workflow, som sikrer den røde tråd fra de første tanker til efter den endelige lancering.
- Oplevelsesdesignere og CX-ansvarlige, der vil mestre kunsten at bygge interaktive verdener med brugeren i centrum.
Kort sagt: Hvis din succes afhænger af, hvordan din fortælling opleves i en tid med hastig teknologisk udvikling, er denne dag relevant for dig.
Er du i tvivl?
Kontakt os for en uforpligtende snak, hvis du er usikker på, om arrangementet er det rette match for dig eller din virksomhed.
Kontakt og tilmelding
Vi har undervist i, faciliteret og anvendt principperne bag Integrated Storytelling for en lang række virksomheder og organisationer både lokalt, nationalt og internationalt. Vi har haft deltagere med fra store såvel som små aktører på tværs af mange forskellige brancher, som for eksempel:










