AI-retorikken er ofte præget af manglende sammenhæng og udbredte myter. For at drive ægte innovation må organisationer etablere et fælles sprog og prioritere dialogen mellem mennesker for derved at sikre, at teknologien beriger frem for at erstatte den kritiske og kreative tænkning, der er afgørende for vores fælles fremtid.
Når dialogen drejer sig om AI, er der en markant mangel på et fælles sprog og en fælles forståelse. Konferencer, webinarer, artikler og det tiltagende crescendo af annonceringer og påstande fra AI-eksperter og konsulenter kan alle have gode tanker bag sig, men mangler til tider en overordnet sammenhæng. De tager ofte udgangspunkt i – og taler til – lukkede grupper og siloer af faglighed. På tværs af disse grupper adskiller AI-retorikken og fortællingen sig ofte markant mellem sektorerne, som for eksempel mellem akademikere og professionelle i den kreative branche. Det er et mønster, der gentager sig i hver sektors undergrupper.
Uden fælles referencepunkter bryder sammenhængen mellem sektorerne sammen – en sammenhæng, der ellers kunne fremme fælles forståelse og velovervejet anvendelse af nye teknologier. Det efterlader huller og asynkronicitet, hvor fælles perspektiver og sund fornuft bliver erstattet af forvirring og misforståelser.
De mange myter om Generativ AI
Det meste af opmærksomheden tildeles i øjeblikket Generativ AI – Gen AI – enten som selvstændige platforme som Midjourney, ElevenLabs, Runway, Stable Diffusion, chatbots som ChatGPT og Gemini eller integrationen af AI i eksisterende software som Adobe Creative Suite. Genereret tekst, billeder, musik, video og tale er baseret på data af til tider tvivlsom oprindelse, eksempelvis uden skaberens samtykke – bare se de mange igangværende sagsmål. De umiddelbare reaktioner på det genererede output er baseret på udbredte myter og en begrænset forståelse.
Den første myte handler om HASTIGHED: at disse værktøjer er en form for magisk knap, hvor man med ét tryk kan skabe en fascinerende fuldskala-produktion af hvad som helst. Det er ikke overraskende, at dette budskab promoveres flittigt af visse virksomheder bag Gen AI-værktøjerne.
En anden myte handler om TYVERI: at man ikke kan bruge Gen AI uden at stjæle fra andre. Selvom der er en alvorlig og udbredt mangel på viden om, hvorvidt man bruger et værktøj, der henter data fra billeder, ord, kunst og musikvideoer uden skabernes samtykke, findes der andre muligheder. Der findes virksomheder, som overholder juridiske og etiske retningslinjer, såsom når Adobe har forpligtet sig til at overholde EU’s AI-pagt.
En tredje myte handler om KREATIVITET: Selv retorikken om, at AI er i stand til at skabe hvad som helst, vidner om en meget begrænset forståelse af, hvad det vil sige at arbejde med en maskine, og hvad kreativitet overhovedet er. Maskinen skaber ikke noget nyt ud fra relevans, inspiration og kontekst gennem divergent tænkning; den kombinerer, replikerer og genererer ud fra eksisterende mønstre og data.
Maskinen skaber ikke noget nyt ud fra relevans, inspiration og kontekst gennem divergent tænkning; den kombinerer, replikerer og genererer ud fra eksisterende mønstre og data
Der er også myten om selve LIVET: Vi har en tendens til at antropomorfisere chatbots og behandle dem som personer. Dette opmuntres af virksomhederne bag dem, da chatbottens svar ofte genereres med et personliggjort "jeg" og overdrevent venlige vendinger – selv når chatbotten bliver stillet til ansvar for fejl. Det bliver en del af en samtale, hvor hvert svar fører til et nyt spørgsmål for at holde dialogen i gang. Der er en foruroligende lighed med sociale medieplatforme, hvor målet er at holde folk engageret så længe som muligt og i processen indsamle så mange data om dem som muligt.
Den antropomorfe retorik har endda fundet vej ind i kritiske diskussioner om Gen AI, hvor nogle argumenterer for, at der produceres forkerte svar eller "mærkelige" kreationer, der ofte beskrives som "hallucinationer". En maskine hallucinerer ikke. Den fabrikerer. Og nogle gange lever fabrikationen blot ikke op til de tilsigtede standarder.
Der findes mange andre myter. En sidste, der skal nævnes her, handler om REGRESSION: at vi som mennesker vil miste vores kreativitet til AI og at de kreative brancher er dødsdømte. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Kritisk og kreativ tænkning skal dog værdsættes som de unikke menneskelige træk, de er. Vi skal udfordre os selv, så vi ikke forfalder til magelighed og middelmådighed ved blot at acceptere de svar, AI-chatbots giver. De svarer ofte, at alt, hvad brugeren foreslår, er “fantastisk". Tålmodighed, mens man prøver sig frem, refleksion frem for afvisning af konstruktiv kritik og håndtering af skuffelser i processen bør ikke afskrække nogen fra at gå i dybden med deres håndværk. Værdien af at have præsteret noget selv må aldrig undervurderes.
Mod et fælles sprog
Der venter mange muligheder for dem med nysgerrighed og sund fornuft, og AI kan være et værdifuldt bidrag til innovative, kreative arbejdsgange. Man skal dog ikke have HASTIGHED som det primære mål, sætte sig ind i, hvornår TYVERI finder sted, ikke regne med, at AI rummer KREATIVITET og kan skabe noget nyt på egen hånd, være opmærksom på illusionen om LIV, og ikke lade sig selv forfalde til REGRESSION. I stedet bør man aktivt arbejde på nye måder at tænke og skabe nyt.
Det kræver en indsats og et kritisk blik på, hvordan tingene gøres nu, og hvordan de kan gøres i fremtiden, hvis vi skal låse op for det næste niveau af kreativitet. Resultaterne vil gå videre end blot at være "forbedret af AI" og vil blive skabt i en kontekst, der balancerer det menneskelige og teknologien. Her vil en fælles forståelse og et fælles sprog bane vejen for en kurs baseret på konstruktiv diskussion og beslutninger truffet på baggrund af indsigt frem for moderne mytologi.
For at støtte denne indsats bør organisationer spørge sig selv, om de har en fælles forståelse af, hvad AI er, og hvad det betyder for dem
Det kan virke som en grandiøs vision, men arbejdet er allerede begyndt. For at støtte denne indsats bør organisationer spørge sig selv, om de har en fælles forståelse af, hvad AI er, og hvad det betyder for dem – både generelt og i det daglige arbejde. Det er en dialog, der bør finde sted mellem rigtige mennesker med meninger og skævheder, uden om de høflige, fabrikerede definitioner fra din favorit-chatbot.
